Var profeten Joseph Smith en doven, umoralsk person?

Mange mennesker har forsøgt at angribe Joseph Smith’s karakter, for at få ham til at fremstå som en løgner eller en bedrager, som bare ville skrabe penge sammen. De tror, at de ved at miskreditere Joseph Smith og finde fejl hos ham, vil få held til at miskreditere det han lærte om Gud Faderen og Jesus Kristus. Joseph Smith var bestem ikke fuldkommen, han var et almindeligt menneske ligesom alle os andre. I Det Nye Testamente kan vi læse, om profeten Elias på Gamle Testamentes tid, at han “var et menneske under samme kår som vi, og han bad en bøn om, at det ikke måtte regne, og det regnede ikke i landet i tre år og seks måneder” (Jakobs brev 5 : 17). Joseph Smith kommenterede ved en lejlighed dette vers, idet han henviste til sig selv og sagde:

 

Jeg blev her til morgen præsenteret for en mand fra øst. Efter at have hørt mit navn, bemærkede han, at jeg ikke var andet end et menneske, og antydede ved hans ansigtsudtryk, at han havde troet, at en person, som Herren fandt det passende at åbenbare sin vilje for, måtte være noget mere end end et almindeligt menneske. Han syntes at have glemt udtalelsen som faldt fra Jakobs læber, om at Elias var en mand underlagt de samme lidenskaber, som vi er, men han var i besiddelse af en sådan magt fra Gud, at Han som svar på hans bønner, lukkede himlen så de ingen regn gav i et tidsrum af tre år og seks måneder og igen, som svar på hans bøn, gav himlen regn, og jorden gav frugt. Ja, sådan er denne generations mørke og uvidenhed, at de betragter det som utroligt, at en mand skulle kunne have nogen form for omgang med sin Skaber (Joseph Smith, History of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 7 Vols. 2:302).

Profeter er også mennesker, og de er ikke fuldkomne. Ingen forventer, at at de skal være fuldkomne, men de er gode mænd. I Det Nye Testamente skændtes Peter og Paulus engang og Peter nægtede endda at kende Jesus Kristus tre gange. Joseph Smith var heller ikke fuldkommen, men han var ikke en ond person, ej heller var han en doven eller umoralsk person. Han var en god, retfærdig mand, som udførte det arbejde, som Gud havde pålagt ham at gøre. Anklagerne om at han var doven og ude efter penge er fuldstændigt usandfærdige, og kan nemt modbevises. Hvis du, endog ganske kort, læser om alle de ting, som Joseph Smith udrettede i løbet af sit korte liv (han blev kun 38 år gammel), så finder du hurtigt ud af at han på ingen måde kunne have været doven.

Mens Joseph Smith var en ung mand flyttede hans familie fra Vermont til Palmyra, New York, hvor de i løbet af de næste par år ryddede hektarer af jord med deres hænder, økser og save. For at tjene flere penge til familien lod Josef og hans brødre sig ofte leje ud, som daglejere, til landmænd i deres nabolag. Mange naboer mindedes, at han arbejdede meget hårdt, og den gård som han og hans brødre byggede, står der stadig i dag, som et bevis på de ikke var dovne. Fra 1827 til sin død i 1844, udført Joseph Smith utroligt mange ting. Han oversatte og udgav Mormons Bog samt andre bøger og en lang række pjecer og aviser, organiserede en kirke, der ved hans død havde næsten 25.000 medlemmer, og han hjalp med at grundlægge talrige byer. Han havde ansvaret for opførelsen af flere store bygninger, herunder det smukke Nauvoo tempel. Han startede skoler, selv om han aldrig selv havde fået en formel uddannelse. Han studerede tysk og hebraisk, nårsomhelst han kunne. Joseph Smith flyttede fra New York til Ohio og derfra til Missouri og endelig til Illinois. Han rejste rundt i hele USA og Canada for at prædike sit budskab og talte endog til den amerikanske Kongres og til en af USA’s præsidenter. Han var borgmester i en by I en tid og ejede også en butik. At præstere alt dette i en alder af 38 år er ikke kendetegnende for en doven person.

Det kan også let vises, at Joseph Smith ikke, som nogle antyder, var ude efter penge og magt. Joseph Smith viste bemærkelsesværdig tilbageholdenhed i sin rolle som leder af Mormonkirken. Han kunne have forlangt at hans medlemmer byggede ham palæer og satte ham i luksuriøse boliger, men det meste af sit liv levede Joseph Smith sammen med venner eller i et beskedent hjem. Selv da han fik sit eget hjem, var Joseph Smith kendt for at invitere andre, som ikke selv havde noget hjem, til at bo sammen med ham. Han blev heller ikke rig af at være leder for Mormonkirken, hvilket ses af at han, på tidspunktet for hans død, faktisk var ret fattig og skyldte nogle fordringer, som han havde forsøgt at betale ned. (Fordringerne blev alle, efter hans død, betalt fuldt ud af hans venner og familie). Joseph Smith blev aldrig rig og arbejdede hårdt hele livet igennem ligesom mange af hans tilhængere.

Andre mennesker har forsøgt at argumentere for, at siden Joseph Smith på tidspunkter i løbet af sit liv sad i fængsel, så måtte han have været et dårligt menneske. Men Herrens profeter og missionærer er altid blevet smidt i fængsel og blevet forfulgt, når de forsøger at prædike Hans evangelium. Johannes Døberen blev f.eks. fængslet og halshugget. Og Apostlen Paulus blev ofte smidt i fængsel. Han erklærede, at han var “et sendebud i lænker” (Efes. 6:20). Mod slutningen af sit liv, erklærede Paulus:

Er de Kristi tjenere? Jeg taler i vanvid: jeg er det endnu mere. Jeg har haft fuldt op af slid og slæb, har tit været i fængsel, fået hug og slag i overflod og ofte været i dødsfare. Af jøderne har jeg fem gange fået fyrretyve slag på ét nær. Tre gange er jeg blevet pisket, én gang stenet, tre gange har jeg lidt skibbrud, et døgn har jeg tilbragt på dybet (2 Kor. 11:23-25).

Jesus Kristus selv blev falsk anklaget, slået og henrettet, og det samme blev mange af de Hans tilhængere i fordums tid. Joseph Smith blev fængslet, fordi hans budskab chokerede folk og på områder stred med deres traditioner. Han påstod, at Gud havde kaldet ham til at være en profet, og til at levere et budskab fra Gud til mennesker vore dage. Mange blev fornærmet over denne påstand, og da Mormonkirken voksede, blev deres naboer bange for den voksende kirke og den indflydelse, som mormonerne kunne få, hvis de stemte sammen. Denne frygt førte til optøjer og sammenstød, og fordi Joseph Smith var leder af Mormonkirken, fik han skylden og blev fængslet, men i alle tilfælde blev han erklæret uskyldig.

Modstand og forfølgelse i forskellige former har altid været Kristi sande tilhængeres lod og kendetegn:

Salige er de, som er forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres. Salige er I, når man håner og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for min skyld. Glæd jer og fryd jer: jeres løn skal være stor i Himlene; thi således har man forfulgt profeterne, som var før jer (Matt. 5:10-12).

Ophavsret © 2017 Mormonmissionærer. Alle rettigheder forbeholdes.
Denne hjemmeside er ikke ejes af eller er tilknyttet Den Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (også kaldet Mormon eller SDH Kirken). De synspunkter heri ikke nødvendigvis repræsenterer Kirkens holdning. De synspunkter, som de enkelte brugere er ansvarlig for de brugere, og ikke nødvendigvis repræsenterer Kirkens holdning. For den officielle kirke hjemmesider, kan du besøge LDS.org eller Mormon.org.